Kemisk risikovurdering efter de nye regler: krav, indhold og fremgangsmåde

Kemisk risikovurdering er et lovkrav, når der er farlig kemi på arbejdspladsen

En kemisk risikovurdering skal laves, hvis der findes farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, eller hvis arbejdet udvikler farlig kemi undervejs. Kravet rammer lige så meget rengøringsmidlerne i et kommunalt køkken som opløsningsmidlerne i et autoværksted. Virksomhedens størrelse ændrer ikke på pligten.

Mange overser den anden halvdel af kravet. Farlig kemi opstår også i processer, hvor der slet ikke står et produkt på hylden, for eksempel svejserøg, kvartsstøv fra skæring i beton, træstøv fra slibning eller dampe fra opvarmede materialer. Den type påvirkning har intet sikkerhedsdatablad, og den bliver derfor ofte glemt i kortlægningen.

Vurderingen indgår i virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV). Den hører altså hjemme i den APV, I i forvejen skal have, og skal ikke laves som et selvstændigt dokument ved siden af. Det er baggrunden for, at begreberne kemisk APV og kemisk risikovurdering bruges i flæng om det samme arbejde.

Det retlige grundlag efter bekendtgørelsen fra juni 2026

Reglerne står i bekendtgørelse nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser). Bekendtgørelsen trådte i kraft den 27. juni 2026 og ophævede samtidig den tidligere bekendtgørelse nr. 381 af 12. april 2023. Hjemlen er lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 24. april 2026.

Kapitel 3 i bekendtgørelsen indeholder selve kravet om arbejdspladsvurdering på kemiområdet. Efter § 6 skal der indgå syv bestemte vurderingselementer i APV’en, når der findes farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen. De generelle rammer for APV-arbejdet står i bekendtgørelse nr. 608 af 29. juni 2026 om systematisk arbejdsmiljøarbejde.

Manglende overholdelse er strafbelagt. Efter § 29 i kemibekendtgørelsen kan overtrædelse af blandt andet §§ 6 til 8 straffes med bøde eller fængsel i indtil to år. Bestemmelsen indeholder også objektivt bødeansvar for arbejdsgiveren, hvilket betyder, at bøden kan pålægges, selv om overtrædelsen hverken var forsætlig eller uagtsom.

De syv vurderingselementer i § 6

Efter § 6 i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer skal APV’en indeholde en vurdering af stoffernes og materialernes farlige egenskaber, af eksponeringsgraden, -typen og -varigheden, og af omstændighederne ved arbejdet, herunder mængden. Dertil kommer virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes.

De sidste tre elementer er de konklusioner, der kan drages af foretagne arbejdsmedicinske undersøgelser, hvor det er muligt, de grænseværdier Arbejdstilsynet har fastsat, og leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed. Leverandøroplysningerne er i praksis sikkerhedsdatabladet. Rækker oplysningerne ikke, skal arbejdsgiveren efter § 6, stk. 2 skaffe yderligere oplysninger fra leverandøren eller andre let tilgængelige kilder.

De syv elementer skal vurderes i forhold til den konkrete arbejdsproces. Det er processen, der afgør, hvor meget medarbejderen faktisk bliver udsat for, og derfor rækker et flueben på produktniveau ikke. Det samme afkalkningsmiddel giver en helt anden vurdering, når det sprøjtes ud i en varm hal, end når det doseres i en lukket maskine.

Fortegnelsen over farlige stoffer og materialer

Efter § 6, stk. 4 skal vurderingen indeholde en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen, med henvisning til de relevante sikkerhedsdatablade. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til fortegnelsen. Fortegnelsen er erfaringsmæssigt noget af det første, Arbejdstilsynet beder om at se på et tilsynsbesøg.

Fortegnelsen skal være retvisende, og det er her de fleste virksomheder falder igennem. Et regneark, der er tre år gammelt og indeholder produkter, som ikke længere står på lageret, dokumenterer ingenting. Omvendt mangler der næsten altid produkter, som er købt ind af en enkelt afdeling uden om den centrale indkøbsproces.

Jeg anbefaler, at I knytter fortegnelsen til indkøbet frem for til en årlig oprydning. Når et nyt produkt kommer ind ad døren, skal sikkerhedsdatabladet slås op, produktet skal på listen, og risikovurderingen skal tages op for den proces, produktet indgår i. Den arbejdsgang er lettere at holde ved lige end en gennemgang en gang om året, og et system som Cheminator kan holde listen og databladene samlet, så adgangskravet er opfyldt uden en fysisk mappe på lageret.

Sådan griber I arbejdet an i praksis

Kortlæg alle arbejdsprocesser

Start med processerne. Arbejdstilsynet anbefaler i sin vejledning om kemisk risikovurdering, at I går virksomheden systematisk igennem fra kemien kommer ind og opbevares, til den bruges og til sidst forlader virksomheden som affald eller færdigt produkt. Den rækkefølge fanger de processer, der ellers glider ud.

Husk de opgaver, der ikke er en del af den daglige produktion. Rengøring af arbejdsområder, håndtering af affald og brug af værnemidler er selvstændige processer med egen eksponering. Reparations- og vedligeholdelsesarbejde skal efter § 6, stk. 5 medtages, hvis det kan forudses at give væsentlig påvirkning, og det er ofte her de høje eksponeringer ligger.

Vurder risikoen ved hver proces

For hver proces skal I beskrive, hvilke sundhedsfarer der er forbundet med produkterne og processen, og hvordan medarbejderne bliver udsat. Indånding, hudkontakt og stænk i øjnene er tre forskellige eksponeringsveje med hver sin forebyggelse. Mængder, koncentrationer, hyppighed og varighed hører med i beskrivelsen.

Særlige forhold kan skærpe risikoen betydeligt. Varme, tryk, trange rum og manglende luftskifte ændrer billedet, selv om produktet er det samme. Er I i tvivl om, hvorvidt en grænseværdi overholdes, skal der måles, og efter § 18 skal resultaterne indgå, når APV’en udarbejdes og ajourføres.

Vurder om beskyttelsen er god nok

Sidste trin er en stillingtagen til, om de foranstaltninger, I allerede har, beskytter godt nok. Rækkefølgen ligger fast i § 17, hvis faren ikke kan fjernes efter kapitel 3 til 5. Først tilrettelæggelse af arbejds- og produktionsmetoder, teknisk kontrol og egnet arbejdsudstyr, derefter kollektive foranstaltninger ved farekilden som effektiv ventilation, og først til sidst personlige værnemidler.

Et par handsker er altså den sidste udvej i rækken. Vælger I værnemidler, hvor et procesudsug ville have virket, holder vurderingen sjældent ved et tilsyn. Det gælder også, når værnemidlet i praksis fungerer godt, fordi loven binder jer til rækkefølgen.

Substitution skal vurderes, også når påvirkningen er lille

Kapitel 5 i bekendtgørelsen indeholder substitutionspligten. Efter § 13 skal farlige stoffer og materialer fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum, og efter § 14 sker det navnlig ved at erstatte med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof, materiale eller en anden arbejdsproces. Det samme gælder valget af form, så det stof, der findes som granulat, ikke købes som pulver.

§ 15 skærper kravet på et punkt, mange misforstår. Erstatning skal foretages, selv om påvirkningen fra det farlige stof er ubetydelig. Først når et erstatningsprodukt ville give ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, må I foretage en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for hensynet til sikkerhed og sundhed.

Beslutter I at blive ved det farlige produkt, skal det kunne dokumenteres over for Arbejdstilsynet på forlangende. En mundtlig forklaring på et tilsynsbesøg er ikke nok. Skriv ned, hvilke alternativer I undersøgte, hvad der talte imod dem, og hvem der traf beslutningen, og husk at arbejdsmiljøorganisationen (AMO) efter § 16 skal inddrages i vurderingen af, om erstatning kan foretages.

Krav til skriftlighed og tilgængelighed

Efter § 11 skal arbejdspladsvurderingens del om stoffer og materialer være skriftlig og tilgængelig for de ansatte. Kravet om tilgængelighed betyder, at vurderingen skal kunne findes af den medarbejder, der skal bruge den, ikke kun af arbejdsmiljølederen. En mappe i et aflåst kontor opfylder ikke kravet.

Formen er derimod fri. Bekendtgørelsen stiller ingen krav om et bestemt skema, en bestemt risikomatrix eller et bestemt it-system. Arbejdstilsynet ser på indholdet og på, om vurderingen kan bruges i det daglige arbejde, herunder ved instruktion og oplæring af medarbejderne.

Ansvaret for både vurderingen og for de sikkerhedsdatablade, den bygger på, ligger hos arbejdsgiveren. Det ansvar kan ikke skubbes videre til leverandøren eller til den enkelte medarbejder, og det er værd at have på plads internt, inden diskussionen opstår. Vi har beskrevet fordelingen nærmere i artiklen om hvem der har ansvaret for sikkerhedsdatabladene.

Opdatering af den kemiske risikovurdering

Efter § 8 skal arbejdspladsvurderingen ajourføres, herunder hvis der sker væsentlige ændringer i aktiviteterne, eller hvis resultater fra arbejdsmedicinske undersøgelser giver anledning til det. Dertil kommer den generelle regel i § 2, stk. 3 i bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde om, at arbejdsmiljøforholdene skal afdækkes mindst hvert tredje år. De tre år er en yderste frist for gennemgangen.

En ny aktivitet udløser sit eget krav. Efter § 7 må arbejdet først påbegyndes, når risikoen ved aktiviteten er vurderet, og alle tilhørende forebyggende foranstaltninger er truffet. Det gælder også, når en kendt proces flyttes til en ny lokalitet med anden ventilation.

Udskiftede sikkerhedsdatablade er den hyppigste anledning til en opdatering i hverdagen. Ændrer leverandøren klassificeringen af et produkt, ændrer farerne sig, og så holder den gamle vurdering ikke længere. Vi har set nærmere på, hvor ofte et sikkerhedsdatablad skal opdateres.

Undtagelserne og deres rækkevidde

Bekendtgørelsen indeholder to undtagelser, som begge er snævrere, end de ser ud. Efter § 10 finder § 6 ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at arten og omfanget af påvirkningerne er ubetydelige, og at foranstaltninger er unødvendige. Bevisbyrden ligger hos arbejdsgiveren, og dokumentationskravet gør undtagelsen tung at bruge i praksis.

Efter § 9, stk. 2 kan de særlige foranstaltninger i kapitel 6 og 7 undlades, hvis vurderingen viser, at mængden kun indebærer en ringe risiko, og de allerede trufne foranstaltninger er tilstrækkelige. Bemærk, at undtagelsen forudsætter, at vurderingen efter § 6 faktisk er lavet. Selve vurderingen slipper I altså ikke for.

Substitutionspligten gælder uanset begge undtagelser, fordi § 15 udtrykkeligt siger, at erstatning skal foretages, selv om påvirkningerne er ubetydelige. Den detalje bliver overset i stort set alle de vurderinger, jeg gennemgår.

Fra vurdering til instruktion

Vurderingen er grundlaget for oplæringen. Efter § 23 skal oplæring og instruktion baseres på arbejdspladsvurderingen efter § 6 og omfatte stoffernes navne og faremærkning, risici, relevante grænseværdier, sikker håndtering og opbevaring, korrekt brug af sikkerhedsforanstaltninger, forholdsregler ved uheld og bortskaffelse af stoffer og værnemidler.

Instruktionen er mundtlig og skal understøttes af skriftligt materiale, når der arbejdes med særligt farlige stoffer og materialer, ved særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold, og når APV’ens del om stoffer og materialer i øvrigt tilsiger det. Oplæringen skal gennemføres, inden arbejdet begynder, og gentages jævnligt. Sker der væsentlige ændringer, skal den foretages på ny.

Skriv derfor vurderingen i et sprog, en ny medarbejder kan bruge. En vurdering, som kun forfatteren kan læse, opfylder formkravet og fejler alligevel i sit formål. Den praktiske del af opgaven hænger tæt sammen med, hvordan I har organiseret styringen af kemikalierne på lageret.

Konkret gør følgende

Start med en liste over arbejdsprocesser og gå virksomheden igennem fra modtagelse til affald. Tag rengøring, vedligehold, affaldshåndtering og de processer, der udvikler kemi uden et produkt, med på listen fra starten.

Byg derefter fortegnelsen over farlige stoffer og materialer med henvisning til det aktuelle sikkerhedsdatablad for hvert produkt, og slet det, der ikke længere findes på matriklen. Sæt en fast arbejdsgang op, så nye indkøb rammer listen automatisk.

Vurder hver proces mod de syv elementer i § 6 og skriv vurderingen ned i et sprog, der kan bruges til instruktion. Tag stilling til substitution for hvert produkt og dokumentér beslutningen, også når I vælger at fortsætte med det farlige produkt. Involvér AMO i den vurdering, sådan som § 16 kræver.

Læg til sidst de problemer, I ikke kan løse med det samme, ind i APV’ens handlingsplan med løsning, ansvarlig og tidsfrist, og sørg for midlertidig beskyttelse imens. Sæt en påmindelse på gennemgangen, så I er inden for treårsfristen uden at skulle huske den. Sikkerhedsdatabladene finder I altid i den gældende version hos leverandøren, og Arbejdstilsynet har samlet reglerne for dem på sin side om sikkerhedsdatablade.

Fagligt ansvarlig: Martin Egeskov Pedersen, autoriseret sikkerhedsrådgiver (DGSA), iSikkerhed.dk ApS.