Kemitilsyn fra Arbejdstilsynet: sådan forløber det, og hvad de beder om at se

Et kemitilsyn kommer sjældent med varsel

De fleste virksomheder møder et kemitilsyn uden at vide, at det kommer. Arbejdstilsynet oplyser selv om sine tilsyn, at langt de fleste er uanmeldte, og at virksomheden derfor skal være klar allerede i dag. I enkelte brancher med mange midlertidige arbejdssteder, for eksempel transport og rengøring, bliver virksomheden dog kontaktet på forhånd for at få oplyst, hvor der arbejdes.

Arbejdstilsynet gennemfører efter egne oplysninger omkring 40.000 tilsyn om året. Et besøg varer typisk mellem to og seks timer, og på store virksomheder kan det strække sig over flere dage. Kemien fylder en del af besøget på stort set enhver arbejdsplads, hvor der står dunke på et lager.

Udtagelsen sker ud fra en vurdering af risikoen for arbejdsmiljøproblemer. Det kan ske via risikomodeller eller på baggrund af en konkret anledning som en ulykke, en klage eller en erhvervssygdom, og en mindre andel udtages ved tilfældig stikprøve. I får som udgangspunkt ikke oplyst, hvorfor netop jeres virksomhed er udtaget.

Hvad den tilsynsførende må på matriklen

Beføjelserne står i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 24. april 2026. Efter § 76, stk. 3 har Arbejdstilsynets medarbejdere mod behørig legitimation adgang til offentlige og private arbejdssteder uden retskendelse. I skal give adgang, også når besøget falder ubelejligt for produktionen.

Efter § 76, stk. 5 kan den tilsynsførende uden retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, tage fotografier og medtage prøver til nærmere analyse. Efter § 76, stk. 1 har enhver, der er pålagt pligter efter loven, pligt til at give de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet. Den tilsynsførende har samtidig ret til at tale med alle medarbejdere.

Ordet “tilgængelig” i § 76, stk. 5 er værd at bide mærke i. Dokumentation, I har, skal udleveres på stedet. Kan I ikke fremvise den, noteres det som et forhold, og så er det jeres opgave at godtgøre, at den fandtes.

Det de beder om at se på kemiområdet

Fortegnelsen over farlige stoffer og materialer

Efter § 6, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer skal vurderingen indeholde en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen, med henvisning til de relevante sikkerhedsdatablade. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til fortegnelsen. Det er derfor to ting, der bliver prøvet: at listen findes, og at medarbejderne kan komme til den.

Prøven falder som regel i produktionen. Den tilsynsførende tager en dunk ned fra hylden og beder om at se den på listen og i databladet. Står produktet ikke der, eller findes databladet kun hos en indkøber på kontoret, er fortegnelsen ikke retvisende.

Jeg anbefaler, at I selv laver den prøve inden besøget. Gå ud på lageret, vælg fem tilfældige produkter og slå dem op, sådan som en medarbejder ville gøre det. Hvor hurtigt det kan lade sig gøre, siger mere om jeres kemikaliestyring end nogen intern revision.

Den skriftlige risikovurdering

Efter § 11 i kemibekendtgørelsen skal arbejdspladsvurderingens del om stoffer og materialer være skriftlig og tilgængelig for de ansatte. Den tilsynsførende ser efter, om vurderingen dækker de processer, der faktisk foregår, og ikke kun de produkter, der er købt ind. Svejserøg, slibestøv og dampe fra opvarmede materialer skal være vurderet, selv om de ikke har noget sikkerhedsdatablad.

De syv vurderingselementer i § 6 er det, indholdet måles op imod. Vi har gennemgået dem enkeltvis i artiklen om krav og fremgangsmåde ved den kemiske risikovurdering. Mangler et element helt, er det den type mangel, der udløser et påbud med frist.

Vær forberedt på spørgsmålet om substitution. Efter §§ 14 og 15 skal det på forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet, hvis erstatning ikke kan foretages eller undlades efter en samlet afvejning. En mundtlig forklaring i porten dækker ikke det krav.

Instruktionen, som medarbejderne skal kunne gengive

Efter § 23 i kemibekendtgørelsen skal oplæring og instruktion baseres på arbejdspladsvurderingen efter § 6. Den tilsynsførende prøver det ved at spørge medarbejderne på gulvet. Spørgsmålene er som regel enkle: hvad er det for et produkt, hvad kan det gøre ved dig, og hvad gør du, hvis du spilder det.

Kan medarbejderen ikke svare, hjælper det sjældent at fremvise en underskrevet deltagerliste. Instruktionen er mundtlig og skal understøttes af skriftligt materiale ved særligt farlige stoffer, ved særligt komplicerede processer og når vurderingen i øvrigt tilsiger det. Vi har beskrevet kravene nærmere i artiklen om instruktion og oplæring ved håndtering af kemikalier.

Mærkning, opbevaring og ventilation

Efter § 24 skal beholdere og rør være mærket efter reglerne om sikkerhedsskiltning, og hvor der ikke er et sådant krav, skal indholdet og eventuelle risici kunne identificeres. Omhældte sprayflasker og spande uden mærkning er et klassisk fund. Det samme gælder dunke, hvor den originale etiket er slidt væk.

På opbevaringen ser den tilsynsførende efter adskillelse af stoffer, der ikke må stå sammen, og efter opsamling under emballagen. Ved processer med udsugning bliver det prøvet, om anlægget kører, og om medarbejderne bruger det som forudsat. Efter § 17 ligger rækkefølgen fast, så værnemidler valgt i stedet for et procesudsug sjældent holder.

Sådan slutter besøget

Ved afslutningen samler den tilsynsførende op med leder og medarbejder og opsummerer det observerede. Her får I lejlighed til at komme med bemærkninger til de forhold, Arbejdstilsynet vil reagere over for. Er der ingen fra ledelsen til stede, eller er problemet særligt kompliceret, sker høringen skriftligt.

I modtager en digital kvittering i form af en besøgsrapport, der dokumenterer, at tilsynet har fundet sted. Eventuelle påbud kommer i et særskilt brev bagefter. Besøgsrapporten er altså ikke afgørelsen, og fraværet af påbud på dagen betyder ikke, at sagen er lukket.

Brug opsamlingen aktivt. Er der en misforståelse om, hvordan en proces kører, eller findes dokumentationen et sted, den tilsynsførende ikke har set, skal det siges der. Det er sværere at rette et faktum op, når afgørelsen først er skrevet.

Reaktionerne og hvad de forpligter jer til

Arbejdstilsynet beskriver selv sine reaktioner, og hjemlen ligger i § 77 i lov om arbejdsmiljø. Efter § 77, stk. 1 kan Arbejdstilsynet påbyde, at forholdene bringes i orden straks, for eksempel ved standsning af arbejdet, eller inden en frist.

Et påbud med frist betyder, at arbejdet kan fortsætte, mens I finder en permanent løsning inden fristens udløb. Det er den reaktion, manglende eller mangelfuld kemisk risikovurdering typisk udløser. Fristen fastsættes, så I har den fornødne tid, og der kan søges fristforlængelse via selvbetjeningsløsningen.

Et strakspåbud gives ved betydelig fare, ved overhængende betydelig fare og i visse tilfælde uden betydelig fare, når problemet kun giver mening at løse med det samme. Ved overhængende betydelig fare skal arbejdet standses og må ikke genoptages, før det kan udføres fuldt forsvarligt. På kemiområdet ses det typisk ved arbejde med kræftfremkaldende stoffer uden virksom udsugning.

Kan Arbejdstilsynet ikke afdække forholdene tilstrækkeligt på besøget, kan I få et undersøgelsespåbud. Hjemlen er § 21 i lov om arbejdsmiljø, hvorefter arbejdsgiveren skal lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige. På kemiområdet betyder det i praksis måling af luftkoncentrationer.

Dertil kommer påtale, som konstaterer en overtrædelse uden handlepligt, og aftaleforløb efter § 77 b, hvor Arbejdstilsynet indgår en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om at løse problemet inden for en aftalt frist. Aftaleforløb tilbydes ikke ved problemer, der skal løses med det samme. I grovere sager kan der udstedes administrativt bødeforelæg eller ske politianmeldelse.

Tilbagemelding, klagefrist og offentliggørelse

Efter § 78 c i lov om arbejdsmiljø skal arbejdsgiveren give skriftlig tilbagemelding på Arbejdstilsynets afgørelser, når Arbejdstilsynet anmoder om det. Tilbagemeldingen sker via selvbetjeningsløsningen, og linket står i afgørelsesbrevet. Arbejdstilsynet kan aflægge uanmeldte kontrolbesøg for at se, om problemet er løst.

Der er et krav til tilbagemeldingen, som mange overser. Efter § 78 c, stk. 2 skal arbejdsgiveren sikre, at arbejdsmiljøorganisationen (AMO), eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder uden pligt til AMO, er gjort bekendt med indholdet inden fristens udløb, og arbejdsgiveren skal afgive erklæring herom. Inddragelsen skal altså ske, før I melder tilbage.

Vil I klage, er fristen fire uger efter at afgørelsen er meddelt, jf. § 81, stk. 1, og klagen sendes til Arbejdstilsynet. En rettidig klage har som udgangspunkt opsættende virkning. Det gælder dog ikke afgørelser efter § 77, stk. 1 om forhold, der skal bringes i orden straks, og heller ikke afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3.

Resultatet bliver synligt udadtil. Smileyordningen lukkede den 1. februar 2024 og er erstattet af Tilsynsindblikket, hvor man på Arbejdstilsynets hjemmeside kan se, om en virksomhed har haft tilsyn inden for de seneste seks måneder, og hvilke afgørelser den har fået. Afgørelsesdato, afgørelsestype og det arbejdsmiljøproblem, afgørelsen handler om, fremgår af visningen.

Konkret gør følgende

Gå ud på lageret i denne uge og tag stikprøven selv. Vælg fem produkter, find dem på fortegnelsen, åbn det tilhørende sikkerhedsdatablad og se på etiketten, om mærkningen er læselig. Notér hvor lang tid det tog, og hvem der kunne gøre det uden hjælp.

Læg derefter jeres liste over arbejdsprocesser ved siden af risikovurderingen og find de processer, der mangler. Kig særligt efter rengøring, vedligehold, affaldshåndtering og de processer, der udvikler kemi uden et produkt. Et samlet system som Cheminator gør den sammenligning hurtigere, fordi liste, datablade og vurdering ligger samme sted.

Spørg to eller tre medarbejdere om et produkt, de bruger dagligt, og hør efter, om svaret dækker fare, håndtering og spild. Kan de ikke svare, er instruktionen det første, I skal rette op på, uanset hvad papiret siger. Sørg samtidig for, at de datablade, vurderingen bygger på, er de aktuelle, og se hvor ofte et sikkerhedsdatablad skal opdateres.

Udpeg endelig på forhånd, hvem der tager imod den tilsynsførende, og hvor dokumentationen ligger. Aftal med AMO, at de deltager i besøget og i tilbagemeldingen, sådan som § 78 c, stk. 2 forudsætter. Sæt fristen for tilbagemelding i kalenderen samme dag, afgørelsen kommer, og regn baglæns, så AMO er inddraget inden.

Fagligt ansvarlig: Martin Egeskov Pedersen, autoriseret sikkerhedsrådgiver (DGSA), iSikkerhed.dk ApS.