
Kemisk APV for autoværksteder: de processer der altid mangler
Kemisk APV på autoværkstedet: brugt motorolie, dieseludstødning, PU-rudelim og svejserøg mangler ofte. Se kravene, og få dem med i vurderingen.
Viden og vejledning til jer, der arbejder med kemiske produkter – fra kemisk APV og sikkerhedsdatablade til mærkning og transport.

Kemisk APV på autoværkstedet: brugt motorolie, dieseludstødning, PU-rudelim og svejserøg mangler ofte. Se kravene, og få dem med i vurderingen.

Sikkerhedsdatabladet har 16 faste punkter. Se hvad hvert afsnit indeholder, hvad I skal bruge det til, og hvilke fejl I skal holde øje med.

Hvad koster en kemisk APV? Se hvad der driver prisen, hvad leverancen skal indeholde efter reglerne, og hvor I selv kan spare timer.

Har I fået påbud om kemisk risikovurdering? Sådan læser I afgørelsen, holder begge frister og skriver en tilbagemelding, der lukker sagen første gang.

Lithiumbatterier, trykflasker, håndsprit og maling i depotrummet. Otte steder farligt gods gemmer sig på en uddannelsesinstitution uden for kemiskabet.

Sådan beregner I frimængden efter ADR 1.1.3.6, og hvilke krav der stadig gælder, når gymnasiet selv kører kemikalieaffaldet på genbrugspladsen.

Kemikalieaffald fra gymnasiets faglokale er farligt gods, når det køres væk. Klassificering efter ADR 2.1.3.5.5, emballage, faresedler og transportdokument.

Kemitilsyn fra Arbejdstilsynet: hvordan besøget forløber, hvilken dokumentation de beder om, og hvad påbud, frister og tilbagemelding betyder.

Fra 1. juli 2026 gælder en fælles grænseværdi for diisocyanater og en skærpet grænseværdi for bly. Se de nye tal, og hvad virksomheden konkret skal gøre.

Arbejdstilsynet har genudstedt bekendtgørelserne om kemisk arbejdsmiljø, værnemidler, Seveso og stråling. Se hvad der er nyt, og hvilke numre der skal rettes.

Nye bekendtgørelser om værnemidler, kemikalier og grænseværdier fra 1. juli 2026. De fem punkter, der betyder noget i fysik-, kemi- og biologilokalet.

Kemisk risikovurdering efter bekendtgørelsen fra juni 2026: de syv vurderingselementer, fortegnelse, substitution, skriftlighed og opdatering.

Der er en udbredt misforståelse i mange virksomheder og på mange uddannelsesinstitutioner: at sikkerhedsdatabladet er instruktionen. Det er det ikke. Sikkerhedsdatabladet er grundlaget. Instruktionen er det, du gør med det grundlag – og den skal gives mundtligt, konkret og tilpasset den opgave, den pågældende person faktisk skal løse. Hvad instruktion egentlig betyder En god instruktion…

Det korte svar overrasker mange: Der er ingen fast frist. Ingen regel om hvert år, hvert tredje år eller hvert femte år. Kravet i REACH er, at sikkerhedsdatabladet skal opdateres uden unødig forsinkelse, når der er grund til det. Det lyder måske som en nem løsning. Men det er faktisk mere krævende end en kalenderregel…

Det korte svar er: begge parter. Leverandøren skal levere sikkerhedsdatabladet. Arbejdspladsen skal bruge det. Og det er den anden del, der oftest halter. For mange skoler, gymnasier og mindre virksomheder er sikkerhedsdatabladet noget, der lander i en mappe – fysisk eller digital – og derefter ikke rigtig bruges til noget. Det er synd, for det…

Kemisk lagerstyring. Det lyder tungt, og det er det måske lidt. Men bag det tunge ord gemmer der sig noget ret lavpraktisk: Har I styr på, hvad der står på hylderne? Hvem ved, hvad det er? Og er sikkerhedsdatabladet fra 2009 eller 2024? HUSK: CHEMinator kan hjælpe jer med compliance! Kontakt os for en indledende…

Hvis du arbejder med kemi, kemiske produkter eller farlige stoffer, er du næsten helt sikkert stødt på begreberne MSDS og SDS. Mange bruger stadig ordene som om de betyder det samme, men der er en vigtig forskel. I dag er det nemlig SDS, også kaldet sikkerhedsdatablad, der er den korrekte og aktuelle betegnelse. For virksomheder,…