Naturfagslokale på en dansk skole med stinkskab, beskyttelsesbriller og nitrilhandsker på bordet og aflåst kemikalieskab

Nye arbejdsmiljøregler fra 1. juli 2026: fem ting naturfagslæreren skal vide

Arbejdstilsynet har i sommer genudstedt en række bekendtgørelser, og det meste er teknik: samme regler, nye numre. Men et par af ændringerne har betydning for, hvordan skolen håndterer kemikalier og værnemidler i naturfagslokalerne, og for hvad der gælder, når eleverne selv udfører forsøg. Her er de fem punkter, der er værd at kende.

Naturfagslokale på en dansk skole med stinkskab, beskyttelsesbriller og nitrilhandsker på bordet og aflåst kemikalieskab

1. Skolen skal stille værnemidler til rådighed, og brugsanvisningen skal være på dansk

Bekendtgørelse nr. 612 af 29. juni 2026 om anvendelse af personlige værnemidler afløser den gamle fra 2010. Reglerne er de samme som før: arbejdsgiveren, altså skolen, skal forsyne de ansatte med værnemidler og betale for dem (§ 6), sørge for at de bruges efter brugsanvisningen, som skal være på dansk (§ 7), og instruere i brugen og i risikoen ved at lade være (§ 8). Værnemidlerne skal opfylde EU’s forordning om personlige værnemidler, og det er nu skrevet direkte ind i § 5.

I praksis betyder det, at beskyttelsesbriller, handsker og kitler til lærerne er skolens ansvar, og at det skal fremgå af instruktionen, hvornår de skal bruges. Skiltning ved stinkskab og kemikalieskab efter § 9 er også et krav.

2. Kemikalielisten og sikkerhedsdatabladene er stadig kernen

Bekendtgørelse nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) kræver som før, at skolen har en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer med henvisning til sikkerhedsdatabladene, og at de ansatte har adgang til den (§ 6, stk. 4). Den kemiske risikovurdering skal være skriftlig og tilgængelig (§ 11). Kravet om substitution står i §§ 13-15: farlige stoffer skal erstattes med mindre farlige, hvor det kan lade sig gøre, også selv om påvirkningen er lille. Hvem der har ansvaret for databladene, er beskrevet i artiklen Hvem har ansvaret for sikkerhedsdatablade på dit arbejde?

Bekendtgørelsens § 1, stk. 3, opregner de regler, der også gælder for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, og det er den bestemmelse, der er relevant for elevforsøg: planlægning og grænseværdier (§ 5), substitution (§§ 13-15) og mærkning af beholdere (§ 24). Elevernes øvrige beskyttelse ligger i undervisningsmiljøloven og i skolens egne retningslinjer.

3. Nye grænseværdier for bly og diisocyanater

Grænseværdibekendtgørelsen (nr. 613 af 29. juni 2026) sænker grænseværdien for bly og uorganiske blyforbindelser fra 0,05 til 0,03 mg/m³ og indfører en fælles grænseværdi for diisocyanater på 0,01 mg NCO/m³. Bly optræder i fysiklokalet som loddetin, blyklodser og blyplader; diisocyanater findes i PU-lim og PU-skum i håndværk og design. Ingen af delene giver normalt målbare koncentrationer ved skolebrug, men begge stoffer skal med i den kemiske risikovurdering, og det er et godt tidspunkt at overveje blyfrit loddetin og andre limtyper. De nye værdier er gennemgået i artiklen Nye grænseværdier for diisocyanater og bly.

4. Arbejdsulykker skal først anmeldes ved 3 dages fravær

Bekendtgørelse nr. 565 af 23. juni 2026 ændrer tærsklen for anmeldelse af arbejdsulykker fra én dags arbejdsudygtighed til mindst 3 dages fravær ud over tilskadekomstdagen. Fristen er stadig 14 dage. Det gælder ansatte; elevulykker anmeldes efter skolens egne regler og forsikringen. Skolens interne procedure bør rettes til.

5. Bekendtgørelsesnumrene i skolens dokumenter skal opdateres

De fleste skoler har henvisninger til de gamle bekendtgørelser i APV, kemikalieinstruks og laboratorieregler. De nye numre er: 612/2026 (personlige værnemidler), 581/2026 (kemiske agenser), 613/2026 (grænseværdier), 609/2026 (arbejdets udførelse), 607/2026 (faste arbejdssteders indretning) og 608/2026 (systematisk arbejdsmiljøarbejde). De sidste tre er uændrede i indhold. Hele runden er gennemgået i artiklen Nye arbejdsmiljøbekendtgørelser 1. juli 2026.

Konkret gør følgende

  1. Tjek at alle ansatte i naturfag har egne beskyttelsesbriller og adgang til handsker, og at brugsanvisningerne findes på dansk.
  2. Gennemgå kemikalielisten, og sørg for at hvert produkt har et aktuelt sikkerhedsdatablad, og at listen kan findes af alle lærere, også vikarer. Et digitalt system som Cheminator gør listen tilgængelig fra alle faglokaler; en mappe i forberedelsesrummet gør det ikke.
  3. Sæt bly og PU-produkter på listen over stoffer, der bør erstattes, og vurder blyfrit loddetin.
  4. Ret bekendtgørelsesnumrene i APV og laboratorieregler.

Mangler skolen en kemisk risikovurdering for faglokalerne?

iSikkerhed.dk hjælper skoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner med kortlægning, kemisk APV, risikovurdering og handlingsplan. Se hvordan vi arbejder på isikkerhed.dk.

Kilder: Lovtidende A 2026 nr. 565, 581, 607, 608, 609, 612 og 613 (retsinformation.dk).

Fagligt ansvarlig: Martin Egeskov Pedersen, autoriseret sikkerhedsrådgiver (DGSA), iSikkerhed.dk ApS.

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *