Kemisk APV for autoværksteder: de processer der altid mangler

Af Cheminator-redaktionen · Publiceret 19. oktober 2026

De fleste autoværksteder har en kemikalieliste med olie, bremserens, kølervæske og lak. Det, der typisk mangler i den kemiske APV, er alt det, der ikke kommer i en dunk med et sikkerhedsdatablad: den brugte olie, udstødningen fra motorer der kører indendørs, røgen fra svejsningen og limen fra rudeskiftet, der først hærder bagefter.

Denne artikel gennemgår de processer, I skal have med, hvilke regler de udløser, og hvordan I får dem ind i vurderingen uden at starte forfra.

Kemisk APV på autoværksted: hvorfor kemikalielisten ikke er nok

En kemisk APV for et autoværksted bygger på bekendtgørelse nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser). Efter § 6 i bekendtgørelsen skal arbejdspladsvurderingen omfatte syv vurderingselementer, bl.a. stoffernes farlige egenskaber, eksponeringens grad, type og varighed og omstændighederne ved arbejdet. Efter § 6, stk. 4, skal vurderingen også indeholde en fortegnelse over de farlige stoffer med henvisning til sikkerhedsdatabladene.

Fortegnelsen er udgangspunktet, og den er bygget op om produkter. Bekendtgørelsen taler om stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen, og om udsættelse for dem. I praksis betyder det, at en kemisk APV, der kun gennemgår sikkerhedsdatabladene ét for ét, overser de stoffer, der opstår under arbejdet.

Efter § 11 skal den del af vurderingen, der handler om stoffer og materialer, være skriftlig og tilgængelig for de ansatte. Den generelle fremgangsmåde er beskrevet i artiklen om kemisk risikovurdering efter de nye regler. Her går vi direkte til de processer, der er særlige for værkstedet.

Brugt motorolie ved olieskift og reparation

Ny motorolie har et sikkerhedsdatablad og står på kemikalielisten. Den brugte olie, der løber ud af bundproppen, er noget andet. Bilag 2 til bekendtgørelse nr. 582 af 25. juni 2026 om kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer (CMR-bekendtgørelsen) omfatter arbejde, hvor huden udsættes for mineralolier, som tidligere har været brugt i forbrændingsmotorer til smøring og køling.

Det betyder, at olieskift, arbejde med olievåde motordele og tømning af spildolietanke er omfattet af CMR-reglerne. Efter § 10 i CMR-bekendtgørelsen skal vurderingen bl.a. omfatte alle eksponeringsveje, fx optagelse gennem huden. Det er netop huden, der er problemet her, og derfor hjælper ventilation ikke meget.

Processen er mærket med en stjerne i bilaget, og så gælder § 18: kan processen ikke erstattes af en ufarlig eller mindre farlig, skal arbejdet foregå i lukkede anlæg, og er det heller ikke teknisk muligt, skal udsættelsen ned på så lavt et niveau, som det teknisk kan lade sig gøre. Efter § 34, stk. 2, skal der være særskilte opbevaringssteder til arbejdstøj og værnemidler og til det normale tøj. I praksis betyder det olieopsamlere med tragt og lukket tank, handsker der er egnede til mineralolie, skift af olievådt arbejdstøj og et skab, hvor arbejdstøjet ikke hænger sammen med privattøjet.

Udstødning fra dieselmotorer indendørs

Det samme bilag 2 omfatter arbejde, som indebærer udsættelse for udstødningsgasser fra dieselmotorer. På et værksted sker det, når bilen køres ind og ud, ved fejlfinding med motoren i gang, ved test efter reparation og ved partikelfilterregenerering på stedet.

Efter bekendtgørelse nr. 613 af 29. juni 2026 om grænseværdier er grænseværdien for emissioner fra dieseludstødning 0,005 mg/m³ målt som elementært kulstof, med anmærkning EK, som betyder EU-grænseværdi og kræftfremkaldende. Arbejdstilsynet skriver, at arbejdsgiveren bl.a. kan sætte en slange på udstødningen, der fører udledningen væk fra arbejdsområdet, og at medarbejderne bør slukke motoren under reparation, når det er muligt.

I APV’en skal det fremgå, hvornår motoren kører indendørs, hvor længe, og hvilken udsugning der bruges. Arbejdstilsynet oplyser, at den skærpede grænseværdi normalt også er overholdt, hvis unødig påvirkning forhindres, og at luftmåling af dieselpartikler kan være nødvendig ved tvivl. Jeg anbefaler, at I skriver en fast regel ind i instruktionen om, at udsugningsslangen sættes på, før motoren startes.

Rudeskift, limning og sealing med diisocyanater

Polyuretanbaseret rudelim, karosserilim og sealere kan indeholde diisocyanater. Om produktet er omfattet af de særlige regler, skal slås op i punkt 3 i sikkerhedsdatabladet. Bilag 2 til bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer omfatter bl.a. materialer med 0,1 vægtprocent eller derover af monomere diisocyanater og materialer med 0,5 vægtprocent eller derover af præpolymerer.

Efter bilagets punkt 7.1 skal personer, der udfører eller overvåger arbejde med diisocyanater eller materialer med mindst 0,1 vægtprocent monomere diisocyanater, have gennemgået den lovpligtige uddannelse og have et uddannelsesbevis. Efter punkt 2 skal det skriftlige materiale bag instruktionen omtale udhærdningstiden, og efter punkt 3.3 gælder beskyttelsesforanstaltningerne, indtil materialet er hærdet så meget, at risikoen er ophørt. Efter punkt 6.2 må personer med astma, eksem, konstaterede kroniske lungelidelser eller konstateret hud- eller luftvejsallergi over for isocyanater ikke arbejde med de omfattede isocyanatprodukter.

Den nye fælles grænseværdi for diisocyanater er 0,01 mg NCO/m³ som 8-timersværdi og 0,02 mg NCO/m³ som korttidsværdi, og fra 1. januar 2029 skærpes værdierne til 0,006 og 0,012 mg NCO/m³. Ændringerne er gennemgået i artiklen om nye grænseværdier for diisocyanater og bly. I APV’en skal det fremgå, hvem der har uddannelsesbevis, og hvor bilen står, mens limen hærder.

Pladearbejde: svejsning og termisk skæring

Røg fra metalsvejsning står også i bilag 2 til CMR-bekendtgørelsen og omfatter svejsning og termisk skæring i metal samt slibning i tilknytning hertil. For processen gælder bl.a. § 16 om uddannelseskrav og § 28 om afgrænsning og skiltning af arbejdsområdet.

På et værksted, hvor pladearbejdet er en mindre del af omsætningen, bliver svejsning ofte vurderet som et ergonomisk eller brandmæssigt problem, og den kemiske del falder ud. Svejsning på lakerede, galvaniserede eller rustbeskyttede emner giver røg fra både metal og belægning, og det skal med i vurderingen.

Arbejdstilsynet skriver, at udsuget luft med bl.a. svejserøg eller kræftfremkaldende gasser og dampe ikke må recirkuleres. En mobil svejserøgsudsugning, der blæser den filtrerede luft tilbage i værkstedet, opfylder derfor ikke kravet.

Reparation, vedligehold og flere produkter på én gang

Efter § 6, stk. 5, i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer skal reparations- og vedligeholdelsesarbejde, der kan forudses at give væsentlig påvirkning, med i vurderingen. På et værksted gælder det både kundernes biler og værkstedets eget udstyr: rensning af olieudskilleren, skift af filtre i sprøjteboksen og tømning af spildolietanken.

Efter § 6, stk. 6, skal der laves en samlet vurdering, hvis arbejdet indebærer risiko for påvirkning fra flere farlige stoffer. En mekaniker, der bruger bremserens på spray, arbejder i olievåde dele og står ved en bil med motoren i gang, er udsat for tre ting på én gang. Den samlede vurdering kan være kort, men den skal stå der.

Til sidst er der omhældning. Efter § 24 skal beholdere være mærket efter reglerne om sikkerhedsskiltning, og hvor der ikke er krav om mærkning, skal indholdet og risikoen kunne identificeres. Kølervæske i en gammel vandflaske og bremserens i en umærket sprayflaske er de klassiske fund.

Oversigt over de processer der ofte mangler

Proces	Påvirkning	Regelgrundlag	Hvorfor den mangler
Olieskift, olievåde dele	Hud: brugt motorolie	CMR-bek. bilag 2, § 18 og § 34, stk. 2	Spildolie har intet sikkerhedsdatablad
Motor i gang indendørs	Luft: dieseludstødning, 0,005 mg/m³ (EC)	CMR-bek. bilag 2, grænseværdibek. nr. 613	Opstår ved arbejdet, ikke fra et produkt
Rudeskift, PU-lim og sealing	Luft og hud: diisocyanater	Bek. nr. 581, bilag 2	Uddannelseskrav og hærdetid overses
Svejsning og skæring	Luft: svejserøg og røg fra belægning	CMR-bek. bilag 2	Vurderes som brand- eller ergonomisk opgave
Rensning af udskiller og filtre	Hud og luft: blandet forurening	Bek. nr. 581, § 6, stk. 5	Sker sjældent og af få personer

Sådan får I processerne ind i den eksisterende APV

I behøver ikke lave APV’en om. Tilføj et afsnit med processer og affald ved siden af produktlisten, og vurder hver proces efter de samme syv elementer som produkterne. For de processer, der er omfattet af CMR-bekendtgørelsen, bruger I de otte vurderingselementer i dennes § 10, hvor eksponeringsvejene er et selvstændigt punkt.

Industriens branchearbejdsmiljøråd udgav i 2011 vejledningen Kemi på autoværkstedet trin for trin. Lovhenvisningerne i den er forældede, men spørgeguiden til leverandører og skabelonen til en positivliste over godkendte produkter kan stadig bruges. Vejledningen skriver bl.a., at procesventilationen til udstødningsgasser altid skal aktiveres.

Holder I kemikalielisten i et regneark, bliver procesafsnittet ofte et separat dokument, som ingen opdaterer. Et system som Cheminator kan samle produkter, sikkerhedsdatablade og vurderinger ét sted, så processerne ligger sammen med resten. Et system er ikke et krav, og APV’en skal under alle omstændigheder kunne fremvises samlet ved et kemitilsyn fra Arbejdstilsynet.

Ofte stillede spørgsmål

Skal spildolie stå på kemikalielisten, når den ikke har et sikkerhedsdatablad?

Fortegnelsen efter § 6, stk. 4, henviser til sikkerhedsdatablade, og spildolie har ikke noget. Udsættelsen for brugt motorolie skal stadig vurderes, fordi den er omfattet af CMR-bekendtgørelsens bilag 2. Jeg anbefaler at I fører den som en proces i APV’en med en henvisning til CMR-reglerne.

Er det nok at have en udsugningsslange til udstødningen?

Arbejdstilsynet nævner slangen på udstødningen som en af flere foranstaltninger, sammen med ventilation, at slukke motoren og at fjerne dieselmaskiner fra arbejdsområdet. Om det er nok, vurderes i hver enkelt sag ud fra, hvor længe og hvor ofte motoren kører indendørs. Ved tvivl kan det være nødvendigt at måle dieselpartikler i luften.

Skal alle mekanikere have isocyanatkursus?

Kravet gælder personer, der udfører eller overvåger arbejde med diisocyanater eller materialer med mindst 0,1 vægtprocent monomere diisocyanater. Produkter med mindre end 0,1 vægtprocent monomere diisocyanater udløser ikke uddannelseskravet, og produkter med 0,5 vægtprocent præpolymerer eller derover er stadig omfattet af bilagets øvrige regler. Det skal slås op i punkt 3 i sikkerhedsdatabladet for hvert enkelt produkt.

Gælder CMR-reglerne også for benzinbiler?

Bilag 2 nævner udstødningsgasser fra dieselmotorer, og det er dem, grænseværdien på 0,005 mg/m³ elementært kulstof gælder for. Udstødning fra benzinmotorer står ikke i bilag 2 og skal med i den almindelige vurdering, hvis medarbejderne udsættes for den, og enkeltstoffer som benzen, der står i CMR-bekendtgørelsens bilag 1, vurderes i hver enkelt sag. Brugt motorolie fra benzinmotorer er omfattet af bilag 2 på samme måde som olie fra dieselmotorer.

Næste skridt

Konkret gør følgende:

1. Gå værkstedet igennem og skriv de processer ned, der afgiver stoffer uden at komme fra en dunk: olieskift, motorkørsel indendørs, svejsning og termisk skæring og rensning af udskiller og filtre.
2. Vurder brugt motorolie, dieseludstødning og svejserøg efter CMR-bekendtgørelsen, tjek svejsernes uddannelse, og skriv ned, hvordan I opfylder § 18 og kravet om særskilt opbevaring af arbejdstøj.
3. Slå punkt 3 op i sikkerhedsdatabladet for alle lime og sealere, og lav en liste over, hvem der har uddannelsesbevis til isocyanatarbejde.
4. Tjek at udsugningsslanger, svejserøgsudsugning og rumventilation virker, og at filtreret luft fra svejsning ikke blæses tilbage i værkstedet.
5. Lav en samlet vurdering for de arbejdsopgaver, hvor flere påvirkninger optræder samtidig.
6. Opdater instruktionen, så den nævner udsugning ved motorkørsel og hærdetid efter limning. Se kravene i artiklen om instruktion og oplæring ved håndtering af kemikalier.

Kilder

• Bekendtgørelse nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), retsinformation.dk, aflæst 19. oktober 2026.
• Bekendtgørelse nr. 582 af 25. juni 2026 om kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og materialer, retsinformation.dk, aflæst 19. oktober 2026.
• Bekendtgørelse nr. 613 af 29. juni 2026 om grænseværdier for stoffer og materialer, retsinformation.dk, aflæst 19. oktober 2026.
• Udstødning fra dieselmaskiner, Arbejdstilsynet, aflæst 19. oktober 2026.
• Recirkulation af udsuget luft fra arbejdsprocesser, Arbejdstilsynet, aflæst 19. oktober 2026.
• Kemi på autoværkstedet trin for trin, Industriens Branchearbejdsmiljøråd, december 2011, aflæst 19. oktober 2026.

Coverbillede: Illustration: AI-genereret (OpenAI).

Fagligt ansvarlig: Martin Egeskov Pedersen, autoriseret sikkerhedsrådgiver (DGSA), iSikkerhed.dk ApS.