Påbud om kemisk risikovurdering: sådan lukker I det inden fristen

Et brev fra Arbejdstilsynet med ordet påbud i overskriften udløser som regel to reaktioner på samme tid: irritation og travlhed. Den første kan I ikke bruge til noget. Den anden skal styres, for fristen er reel, og sagen lukkes kun, hvis I melder tilbage på den rigtige måde.

Sådan ser et påbud om kemisk risikovurdering ud

Et påbud om kemisk risikovurdering betyder, at Arbejdstilsynet har konstateret, at jeres vurdering af arbejdet med farlige stoffer og materialer enten mangler helt, er ufuldstændig eller ikke dækker det arbejde, der faktisk foregår på arbejdspladsen. Afgørelsen er skriftlig, og den indeholder en beskrivelse af det, den tilsynsførende har set og fået oplyst. Den beskrivelse er sagens faktum, og den er det, I skal svare på.

Selve afgørelsen består af tre dele, som det er værd at læse hver for sig. Først kravet, altså hvad I skal gøre. Dernæst begrundelsen med henvisning til reglerne, og til sidst fristen for efterkommelse og fristen for tilbagemelding.

De fleste påbud på kemiområdet er påbud med frist. Arbejdstilsynet kan også give et strakspåbud, hvis der er en risiko, som kræver handling med det samme, typisk fordi der arbejdes med et stof uden nogen form for beskyttelse. Et strakspåbud skal efterkommes straks, også selv om I er uenige.

De to frister, I skal holde styr på

Efterkommelsesfristen er den dato, hvor forholdet skal være bragt i orden. Tilbagemeldingsfristen er den dato, hvor Arbejdstilsynet skal have jeres skriftlige svar om, hvordan I har løst det. De to datoer er ikke den samme, og begge står i afgørelsen.

Efter Arbejdstilsynets egen kvalitetsprocedure for administrative pligter ved afgørelser skal virksomheden melde tilbage senest syv dage efter, at efterkommelsesfristen er udløbet. I praksis betyder det, at arbejdet skal være færdigt et stykke før den dato, der står øverst i brevet. Læg en intern deadline mindst 14 dage før efterkommelsesfristen, så der er luft til at samle dokumentationen.

Virksomheder med dansk CVR-nummer skal melde tilbage digitalt gennem Arbejdstilsynets selvbetjeningsløsning. Papirbreve og mails til den tilsynsførende tæller ikke som en gyldig tilbagemelding. Arbejdstilsynet beskriver fremgangsmåden på siden om at melde tilbage på påbud.

Læs præcist, hvad der kræves

Der er stor forskel på et påbud, der kræver en risikovurdering af ét bestemt arbejde, og et påbud, der kræver en vurdering af al brug af farlige stoffer i virksomheden. Streg kravets ordlyd op, og skriv ved siden af, hvilke arbejdsfunktioner og hvilke produkter det omfatter. Den afgrænsning bestemmer både arbejdsmængden og indholdet af tilbagemeldingen.

Vær opmærksom på, om påbuddet også nævner instruktion, oplæring eller effektiv forebyggelse. Det er almindeligt, at et enkelt tilsynsbesøg udløser flere afgørelser, som hænger sammen fagligt, men skal lukkes hver for sig. Hvis I er i tvivl om afgrænsningen, kan I ringe til den tilsynsførende og bede om en præcisering, og det er en god idé at gøre det tidligt.

Start med fortegnelsen over farlige stoffer og materialer

Efter § 6, stk. 4, i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer skal arbejdspladsvurderingen indeholde en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen, med henvisning til de relevante sikkerhedsdatablade. Fortegnelsen skal være tilgængelig for de ansatte. Den er samtidig det eneste sted, hvorfra I kan arbejde systematisk, og derfor skal den være på plads først.

Gå fysisk rundt og notér alt, hvad der står på hylder, i skabe, i servicebiler og under vaskene. Tag også det med, som ingen betragter som kemi, altså rengøringsmidler, spraydåser, lim, kølervæske og tonerpulver. Sammenhold derefter listen med indkøbsdata for det seneste år, så I fanger det, der bruges sjældent.

Til hvert produkt skal I have et sikkerhedsdatablad, der passer til den udgave, I har stående. Mangler der datablade, skal de skaffes hos leverandøren, som har pligt til at levere dem. Ansvaret for at have dem og holde dem opdaterede ligger hos jer, og det har jeg beskrevet nærmere i artiklen om hvem der har ansvaret for sikkerhedsdatabladene.

Vurderingen skal indeholde de syv elementer

Kravene til selve vurderingen står i § 6, stk. 1, i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer. Arbejdstilsynet kigger efter, om alle syv elementer er behandlet, og om de er behandlet for det konkrete arbejde, ikke bare for produktet på papiret.

1. Stoffernes og materialernes farlige egenskaber.
2. Graden, typen og varigheden af påvirkningen fra dem.
3. Omstændighederne ved arbejdet, herunder mængden af stoffer og materialer.
4. Virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes.
5. Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser, hvor sådanne foreligger.
6. Grænseværdier, der er fastsat for de pågældende stoffer.
7. Leverandørens sikkerhedsoplysninger, herunder sikkerhedsdatabladet.

Det fjerde element er det, flest virksomheder taber point på. Her skal I skrive, hvad I rent faktisk gør, og om det virker, altså om udsugningen er tændt, om handskerne passer til stoffet, og om folk bruger dem. Et svar som “der anvendes handsker” er for tyndt, mens “nitrilhandsker, tykkelse 0,11 mm, skiftes efter hver opgave, gennembrudstid kontrolleret mod punkt 8 i databladet” kan stå for sig selv.

Hvis flere farlige stoffer bruges samtidig, skal der efter § 6, stk. 6, laves en samlet vurdering af den risiko, det giver. Reparation og vedligehold, hvor nogen kan blive udsat for en betydelig påvirkning, skal også med efter stk. 5. Det er de to steder, hvor ellers pæne vurderinger typisk har huller.

Efter § 11 skal den del af arbejdspladsvurderingen, der handler om stoffer og materialer, være skriftlig og tilgængelig for de ansatte. Det er ikke nok, at arbejdsmiljøkoordinatoren har den på sin computer. Et printet sæt i værkstedet eller en fælles mappe, folk kan åbne, er minimum.

Substitution bliver næsten altid efterspurgt

Efter § 13 skal farlige stoffer og materialer fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum. § 14 kræver, at I erstatter med noget mindre farligt, hvor det er muligt, og at I kan dokumentere det over for Arbejdstilsynet, hvis substitution ikke er sket. Pligten gælder efter § 15, selv om påvirkningen er ubetydelig.

En substitutionsvurdering behøver ikke at fylde meget, men den skal være skriftlig og konkret. Skriv produktets navn, hvilke alternativer I har undersøgt, hvorfor de blev fravalgt, og hvem der har truffet beslutningen. Tekniske og økonomiske forhold må indgå i afvejningen, og det skal fremgå af papiret.

Undtagelsen i § 10 fritager jer for kravene i § 6, hvis I kan dokumentere, at påvirkningerne er ubetydelige, og at foranstaltninger er unødvendige. Jeg anbefaler, at I er tilbageholdende med at bruge den i en påbudssag. Bevisbyrden ligger hos jer, og en dokumenteret vurdering er hurtigere at lave end en diskussion om, hvorvidt noget er ubetydeligt.

Handlingsplan, forebyggelse og instruktion

De forhold, I ikke kan løse inden fristen, skal stå i en handlingsplan med ansvarlig person og dato. Arbejdstilsynet accepterer normalt, at større tekniske løsninger som ny procesventilation tager tid, når der er truffet beslutning og sat en dato på. Det, der ikke accepteres, er en handlingsplan uden navne og uden datoer.

Instruktion og oplæring følger af kapitel 8 i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, og den skal gives ud fra den vurdering, I lige har lavet. Hold instruktionen kort og knyttet til arbejdet, og skriv ned hvem der deltog, hvornår og hvad der blev gennemgået. Fremgangsmåden er beskrevet i artiklen om instruktion og oplæring ved håndtering af kemikalier.

Når kemikalieliste, datablade, vurderinger og handlingsplan skal kunne fremvises samlet, bliver regnearket ofte flaskehalsen. Et system som Cheminators moduler holder de fire ting sammen, så versionsstyringen ikke afhænger af, hvem der sidst gemte filen.

Sådan skriver I tilbagemeldingen

Tilbagemeldingen skal svare på kravet i afgørelsen, punkt for punkt, med samme ordlyd som Arbejdstilsynet har brugt. Beskriv hvad I har gjort, hvornår det er gjort, og hvordan I ved, at det virker. Vedhæft dokumentationen frem for at henvise til, at den findes.

En brugbar tilbagemelding på et påbud om kemisk risikovurdering indeholder som regel fortegnelsen over farlige stoffer, de skriftlige risikovurderinger for de arbejdsfunktioner, påbuddet omfatter, handlingsplanen med datoer og en kort beskrivelse af, hvordan materialet er gjort tilgængeligt for de ansatte. Har I holdt instruktion, så tag deltagerlisten med. Skriv i et almindeligt, neutralt sprog og lad være med at forklare, hvorfor forholdet opstod.

Arbejdsmiljøorganisationen eller en repræsentant for de ansatte skal være gjort bekendt med tilbagemeldingen, inden den sendes. Skriv i tilbagemeldingen, hvem der har været inddraget og hvornår. Arbejdstilsynet kan følge op med et uanmeldt kontrolbesøg, og her er det en styrke, hvis medarbejderne kan genkende det, der står i papirerne.

Hvis fristen ikke kan holdes

I kan søge om at få efterkommelsesfristen forlænget. Ansøgningen skal som hovedregel være skriftlig, og den tilsynsførende vurderer, om der kan gives forlængelse og hvor længe. Reglerne står i Arbejdstilsynets kvalitetsprocedure om administrative pligter ved afgørelser.

Send ansøgningen i god tid før fristen og skriv, hvad der allerede er gennemført, hvad der mangler, og hvorfor det tager længere tid. En leveringstid på et udsugningsanlæg er en forklaring, der bliver forstået. At I ikke er kommet i gang, er det ikke.

Klage over påbuddet

I kan klage til Arbejdsmiljøklagenævnet senest fire uger efter, at I har modtaget afgørelsen. Klagen sendes til Arbejdstilsynet, som vurderer sagen igen og sender den videre, hvis afgørelsen fastholdes. Det koster ikke noget at klage.

En klage over et påbud med frist har opsættende virkning, så fristen sættes i bero, mens sagen behandles. Et strakspåbud skal efterkommes straks, også selv om I klager. Jeg anbefaler, at I kun klager, når I er uenige i sagens faktum eller i den retlige vurdering, for en klage giver sjældent mening, hvis virkeligheden er, at vurderingen mangler.

Vil I vide, hvad Arbejdstilsynet kigger efter på kemiområdet i første omgang, har jeg gennemgået forløbet i artiklen om kemitilsyn fra Arbejdstilsynet. Selve kravene til indholdet er beskrevet i artiklen om kemisk risikovurdering efter de nye regler.

Konkret gør følgende

Konkret gør følgende, når påbuddet er landet. Notér begge frister i kalenderen med en intern deadline 14 dage før efterkommelsesfristen, og afklar med det samme, om påbuddet omfatter én arbejdsfunktion eller hele virksomheden.

Byg derefter fortegnelsen over farlige stoffer og materialer med tilhørende sikkerhedsdatablade, og lav de skriftlige risikovurderinger for de arbejdsfunktioner, påbuddet nævner, med alle syv elementer fra § 6, stk. 1. Skriv en substitutionsvurdering for de mest belastende produkter, og saml resten i en handlingsplan med navn og dato. Hold instruktionen med udgangspunkt i vurderingen og gem deltagerlisten.

Gør materialet tilgængeligt for de ansatte på et sted, de selv kan finde det, og orientér arbejdsmiljøorganisationen om tilbagemeldingen, inden den sendes. Send så tilbagemeldingen digitalt med dokumentationen vedhæftet, inden tilbagemeldingsfristen. Grundlaget kan I læse i bekendtgørelse nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer.

Fagligt ansvarlig: Martin Egeskov Pedersen, autoriseret sikkerhedsrådgiver (DGSA), iSikkerhed.dk ApS.