Skjult farligt gods på uddannelsesinstitutioner: otte steder det gemmer sig uden for kemiskabet
Skjult farligt gods står sjældent i kemiskabet
Når en uddannelsesinstitution får styr på farligt gods, sker det næsten altid med udgangspunkt i kemilokalet. Det er der, kemikalierne står, det er der, sikkerhedsdatabladene ligger, og det er der, læreren med kemiuddannelsen har sin daglige gang.
Problemet er, at hovedparten af det farlige gods på en skole står et helt andet sted. Det står i depotrum, på pedelværkstedet, i idrætshallen, i mediateket og i bagagerummet på servicebilen, og det bliver håndteret af personer, der aldrig har set et sikkerhedsdatablad.
Herunder er de otte steder, jeg oftest finder farligt gods uden for kemiskabet, når jeg går en institution igennem.
Lithiumbatterier i alt det, der er blevet trådløst
Lithiumbatterier er det mest oversete farlige gods på danske uddannelsesinstitutioner. De sidder i bærbare computere, tablets, målesensorer til naturfag, trådløse mikrofoner, elløbehjul, drivhusbelysning og i værkstedets akkuværktøj.
Så længe batteriet sidder i sit apparat og bruges, er det et produkt. I det øjeblik det er defekt, opsvulmet eller skal sendes til bortskaffelse, er det farligt gods med skærpede regler, og et beskadiget lithiumbatteri er underlagt særligt strenge krav.
Jeg anbefaler, at I indfører ét fast opsamlingssted for udtjente batterier med en beholder, der ikke er af pap, og at defekte og opsvulmede batterier holdes adskilt fra de øvrige.
Bilbatterier og startbatterier på værkstedet
Blysyrebatterier fra plæneklippere, traktorer, nødstrømsanlæg og køretøjer er klassificeret som farligt gods på grund af den ætsende elektrolyt. De står ofte på en palle i et hjørne af pedelværkstedet, indtil nogen får kørt dem væk.
Ved transport skal polerne være beskyttet mod kortslutning, og batterierne skal stå oprejst og være sikret mod at vælte. Det er de færreste, der har det på plads, når batterierne bliver stablet bag i varevognen.
Håndsprit og andre alkoholbaserede væsker
Håndsprit er en brandfarlig væske, og den findes i mængder på en skole, som ingen tænker over. Dertil kommer sprit til rengøring, desinfektionsmidler i idrætsfaciliteter og alkoholbaserede rensemidler til udstyr.
Enkeltflasker giver sjældent problemer. Det gør en palle med dunke i depotrummet, og det gør flytningen af den palle mellem to adresser.
Trykflasker til naturfag og til servicefunktioner
Nitrogen, helium, kuldioxid, argon og acetylen findes både i naturfagslokalerne og i tekniske funktioner. Trykflasker er farligt gods i klasse 2, og de har egne regler for fastgørelse, ventilbeskyttelse og ventilation under transport.
Heliumflasken til studenterfesten kører sjældent hjem i en godkendt opsætning. Det er et klassisk eksempel på en transport, ingen opfatter som farligt gods.
Brandslukningsudstyr på vej til service
Håndildslukkere indeholder enten trykluft, kuldioxid eller pulver under tryk og er farligt gods ved transport. Når institutionen selv kører slukkere til eftersyn eller henter nye hjem, udløser det de samme overvejelser som ethvert andet gods.
De fleste serviceaftaler indebærer, at leverandøren kommer ud, og så ligger ansvaret hos dem. Kører I selv, ligger det hos jer.
Maling, opløsningsmidler og fortynder i depotrummet
Pedelfunktionen har typisk et lager af maling, træbeskyttelse, fortynder, terpentin, lim og rensevæsker. Det er brandfarlige væsker i klasse 3, og mængderne er ofte større end i kemilokalet.
Når dette lager ryddes op, bliver det til farligt affald, der skal klassificeres, pakkes og køres væk efter de samme regler som kemikalieaffaldet fra faglokalet. Det er beskrevet i artiklen om kemikalieaffald fra faglokalet.
Spraydåser og lightere
Spraydåser med maling, smøremiddel, frostspray eller rengøringsmiddel er aerosoler og dermed farligt gods. Det samme gælder lightere og gaspatroner til brændere i naturfag og til udendørs undervisning.
De fylder ingenting hver for sig. Samlet i en kasse til bortskaffelse bliver de til et kollo, der skal behandles korrekt, og de har særlige regler for sammenpakning med andet gods.
Lysstofrør, kanyler og andet fra driften
Lysstofrør indeholder kviksølv og hører til det farlige affald. Kanyler og skarpe genstande fra biologiundervisning og fra førstehjælpsudstyr har egne krav til beholder og håndtering.
Ingen af delene hører hjemme i den almindelige affaldsstrøm, og flere af dem må ikke pakkes sammen med kemikalieaffaldet.
Hvorfor det hænger sammen med uddannelseskravet
ADR kapitel 1.3 kræver, at alle der medvirker til klassificering, pakning, mærkning, dokumentation eller afsendelse af farligt gods har en uddannelse svarende til opgavens omfang. Kravet følger opgaven, ikke stillingen.
Når pedellen kører bilbatterier og lysstofrør på genbrugspladsen, er pedellen omfattet. Når sekretæren bestiller en forsendelse med et defekt lithiumbatteri retur til leverandøren, er sekretæren omfattet. Det er sjældent kemilæreren alene, der har brug for uddannelsen.
Samtidig skal alle disse produkter indgå i fortegnelsen over farlige stoffer og materialer efter § 6, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer. Fortegnelsen dækker hele matriklen og ikke kun kemilokalet, hvilket vi beskriver i artiklen om kemisk risikovurdering.
Sammenpakning: det, der ikke må køre sammen
Sortering handler ikke kun om pris hos modtageren. ADR indeholder regler for, hvilke typer farligt gods der må pakkes sammen i ét kollo og læsses sammen i ét køretøj, og reglerne findes for at undgå reaktioner ved spild eller brand.
De klassiske fejl på en uddannelsesinstitution er syre og base i samme kasse, og batterier sammen med brandfarlige væsker. Begge dele ser uskyldige ud på en palle og er det ikke.
Kanyler og skarpe genstande skal i egen godkendt beholder og hører ikke sammen med væskeaffald. Lysstofrør skal transporteres, så de ikke knuses, fordi kviksølvet frigives ved brud.
Jeg anbefaler, at I fastlægger fraktionerne én gang og hænger oversigten op, hvor affaldet samles. Sammenpakningsreglerne er ikke noget, den enkelte medarbejder skal huske i hovedet ved hver aflevering.
Ansvarsfordelingen på institutionen
Farligt gods på en skole falder typisk mellem tre funktioner. Kemilæreren kender stofferne, pedellen kender bilen og lageret, og ledelsen har ansvaret. Ingen af dem har hele billedet.
Det er den opdeling, der gør at skjult farligt gods kan stå i årevis uden at nogen tager stilling. Batteriet på værkstedet er ikke kemilærerens bord, og fortynderen i depotet er ikke pedellens ansvar at klassificere.
I skal derfor udpege én person, der har overblikket over hele matriklen, og som kender både arbejdsmiljøsiden og transportsiden. Det behøver ikke være en ny stilling. Det skal derimod være en navngiven funktion, som ledelsen har udpeget.
Den samme person er naturligt den, der holder fortegnelsen over farlige stoffer ajour og som ved hvem der har hvilken uddannelse. Det er to lister, der bør ligge samme sted.
Konkret gør følgende
Gå en runde på hele matriklen med de otte punkter ovenfor i hånden, og tag pedellen med. Kig i depotrum, værksted, idrætsfaciliteter, mediatek og servicebil, og ikke kun i faglokalerne.
Skriv ned hvad I finder, hvor det står, og hvem der håndterer det. Den liste er både starten på fortegnelsen efter arbejdsmiljøreglerne og grundlaget for at vurdere, hvem der har brug for uddannelse efter ADR kapitel 1.3.
Beslut derefter hvilke transporter institutionen selv udfører, og hvilke I lader leverandøren om. Det er den beslutning, der afgør hvor stor opgaven bliver.
Skal jeres personale have ADR 1.3-uddannelsen?
iSikkerhed.dk afholder ADR 1.3-kursus for gymnasier, HTX’er og erhvervsskoler ude på institutionen. Skjult farligt gods, sortering, sammenpakning og transportdokument gennemgås med udgangspunkt i jeres egne lokaler. Kurset henvender sig til kemi- og biologilærere, pedeller, teknisk personale, laboranter og arbejdsmiljørepræsentanter. Se kurset og få et uforpligtende tilbud.
Fagligt ansvarlig: Martin Egeskov Pedersen, autoriseret sikkerhedsrådgiver (DGSA), iSikkerhed.dk ApS.
